Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnemiljøvurdering

Arbejdsmiljøvurdering:

Et godt børnemiljø fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Børnemiljøet udgøres af det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø. Det er tre synsvinkler, som har mange indbyrdes sammenhænge. 
 
En helhedsforståelse:

Børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø er ofte sammenhængende og har stor indflydelse på hinanden, derfor er det uhensigtsmæssigt at lave for stramme opdelte definitioner. Eksempelvis påvirker et dårligt fysisk børnemiljø både det psykiske og æstetiske miljø. For at sikre at alle synsvinkler bliver tilgodeset i processen, kan det alligevel være rart at knytte nogle vejledende betegnelser til hver af dem.

Det fysiske børnemiljø:

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indeklima, hygiejne, udearealer, lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler.

Det æstetiske børnemiljø:

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser.

Det psykiske børnemiljø:

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne, oh det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab. Venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag.

En børnemiljøvurdering - BMV, er en vurdering af dagtilbuddet, hvor man undersøger børnenes opfattelse af dagtilbuddet og den hverdag, de oplever.

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV, mindst hvert tredje år. En børnemiljøvurdering er et redskab, som bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet.

Børnene skal deltage
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, skal børnenes oplevelse af børnemiljøet inddrages i børnemiljøvurderingen. Det betyder, at man som voksen må forsøge at sætte sig i børnenes sted, og indhente viden direkte fra børnene.

BMV består af fire faser
Det er op til det enkelte dagtilbud, hvordan børnemiljøvurderingen laves, og det giver en række muligheder for at tilrettelægge en arbejdsproces, som passer til stedets pædagogik, interesser og logik.

Ledelsen har ansvaret
Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering. For at afspejle personalets og forældrebestyrelsens holdninger, skal de inddrages i drøftelser om børnemiljøvurderingen.

BMV skal være tilgængelig
Børnemiljøvurderingen skal hænges op et centralt sted i dagtilbuddet og lægges ud på dagtilbuddets og/eller kommunens hjemmeside.

Læs Troldehøjens BMV 2016 her
 

Dokumenter

Børnemiljøvurdering 2016

Shape Created with Sketch.

Børnemiljøvurdering 2020

Shape Created with Sketch.