Fødselsdage
Barnets fødselsdag er en festdag, hvor fødselsdagsbarnet er i centrum
Vi hejser flaget på legepladsen og sætter flag op i garderoben.
Der er mange forskellige måder at fejre fødselsdag på. I børnehaven er forældrene velkomne til at medbringe det, der evt. skal deles ud blandt stuens børn. Det kan være kagemand, boller, pizzasnegle, pølsehorn, pastaretter, is, frugt/grønt eller ... – det er alt sammen forældrenes valg. Vi opfordrer forældrene til at putte lidt slik på kagen i stedet for slikpose. Man kan eventuelt tage en lille skål med slik og dele ud blandt børnene. Vi opfordrer til 3-4 stykker slik, mere behøves ikke, da det er selve fødselsdagsfesten, der er det vigtigste. Fødselsdagsbarnets forældre er velkomne til at deltage i fødselsdagen i børnehaven. Hvis fødselsdagen holdes til frokosttid og der gives kage, så skal alle først spise lidt mad fra deres madpakke og dernæst kagen som dessert. Er det boller og kage, så opfordres alle til at sende en lille madpakke med barnet som så tilbydes til eftermiddag. Vi opfordrer børnene til at spise denne, men vi tvinger ikke.
Vi synger fødselsdagssange som barnet vælger, måler barnet i alder, og barnet viser eller fortæller om sine gaver. Dette kan også være med til at lære barnet om forskellige traditioner/kulturer i livet, at man fejres, bare det at man har noget at glæde sig til.
Troldehøjen køber en 10-15 kroners gave til fødselsdagsbarnet. Børnene må ikke medbringe gave hjemmefra.
Hvis forældrene ønsker at holde fødselsdag derhjemme, må det gøres udenfor børnehavens åbningstid og vi vil gerne være behjælpelig med at dele indbydelser ud, såfremt det gælder alle stuens børn. Vi opfordrer til at der ikke plukkes i børnegruppen, så nogle vælges fra og til. Man kan også vælge kun at tage pigerne eller drengene med. Det kan også være ene børn fra førskolegruppen, mellemgruppen eller småbørns gruppen.
I vuggestuen har vi valgt at slå fødselsdagene sammen - så vi kun holder fødselsdag en gang om måneden for de børn, der har fødselsdag der. Det er den 2. fredag i hver måned. Vuggestuen søger for maden og gaverne. Vi synger og hejser flaget og gør det festligt på alle stuer. Der serveres ikke kagemand, men gerne boller, pandekager med sundt frugtmos og lign. Vi forsøger med så lidt sukker som muligt.